Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014.

Reglerne går ud på, at personer, som har været i ledelsen for en virksomhed, der er gået konkurs, kan forbydes at deltage i ledelsen af selskaber (aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber mv.).

Da lovforslaget blev behandlet i Folketinget talte politikerne om, at der skulle gribes ind overfor ”konkursryttere”, og sådan blev lovforslaget også omtalt i aviserne og andre medier.

I dag, hvor reglerne har været i kraft i 3 år, rejses der i betydeligt omfang konkurskarantænesager mod personer, som ikke før har været i ledelsen for et selskab, som er gået konkurs. Almindelige erhvervsdrivende, der har kæmpet for at få deres virksomheder til at overleve, kan således også blive ramt af konkurskarantæne.

Efter loven er det en betingelse for at blive idømt konkurskarantæne, at man på grund af ”groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.” Skifteretten foretager – som jurister siger – ”en skøns-mæssig vurdering” af, om det er tilfældet. Det kan ofte minde om at sælge elastik i metermål, og praksis er svingende.

Forbuddet vil normalt gælde i 3 år eller, hvis der er gået lang tid fra konkursen til karantænesagens afgørelse 2 år. Forbuddet registreres i et konkurskarantæneregister i Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen, Skat og skifteretterne har adgang til. Har man været i ledelsen for flere konkursramte virksomheder kan man samlet komme op på 10 års forbud mod at være i et selskabs ledelse.

Uanset om man idømmes konkurskarantæne i en kortere eller længere periode er det et alvorligt indgreb i erhvervsmulighederne. Endvidere synes politiet at gøre mere ud af kuratorers politianmeldelser i sager, hvor der er idømt konkurskarantæne, end i sager, hvor der ikke er idømt konkurskarantæne. Der er således flere grunde til at forsvare sig bedst muligt.

På samme måde som i straffesager har du ret til at få beskikket en advokat til at forsvare dig. Du har selv ret til selv at vælge din advokat, og hvis retten allerede har beskikket en advokat for dig, har du ret til at vælge en anden.

Advokat Carsten Bo Nielsen, som er Arup & Hvidts ansvarlige for konkurskarantænesager, har tidligere været dommerfuldmægtig i Sø- og Handelsrettens skifteret og ved en jysk byret, og har derfra et dybt kendskab til konkursretlige forhold. Konkurskarantænesager ligner på afgørende punkter straffesager, og Carsten Bo Nielsen har tidligere været anklager i Østre Landsret for Statsadvokaten i København og har som dommerfuldmægtig og konstitueret dommer haft straffesager og er nu forsvarsadvokat. Han underviser endvidere statsautoriserede og registrerede revisorer om reglerne om konkurskarantæne og om andre følger af konkurs.

Retspraksis på området følger endnu ikke klare linier, nogle bliver dømt i sager, som synes små, i forhold til andre sager, hvori der er blevet frifundet. For at argumentere en sag bedst muligt i retten er det derfor vigtigt at kunne fremlægge retspraksis i frifindende sager, så der ikke idømmes konkurskarantæne for, hvad der i sammenligning hermed er småting. Advokat Carsten Bo Nielsen har samlet en omfattende retspraksis på området, herunder landsretsafgørelser, som ikke er almindeligt offentligt tilgængelige.

Advokat Carsten Bo Nielsen fører kun konkurskarantænesager på sagsøgtes side, så med ham som din beskikkede advokat risikerer du ikke, at din advokat ugen før har stået for den samme dommer og procederet på ”bål og brand”.

Advokat Carsten Bo Nielsens skifteretserfaring og erfaring fra mange konkurskarantænesager kan komme dig til gavn, så dit forsvar bliver optimalt. Advokat Carsten Bo Nielsen påtager sig konkurskarantænesager i hele Danmark.

Som beskikket advokat for dig, bliver mit salær fastsat af retten og betalt af staten. Salæret er således det samme, uanset hvilken advokat du vælger. Det er derfor ikke dyrere at vælge mig end den, som retten måske allerede har udpeget for dig. Hvis du dømmes skyldig, vil staten bagefter kræve salæret betalt af dig. Hvis du frifindes helt eller i væsentlig grad, betaler staten salæret endeligt.