Advokaterne Arup & Hvidt har i mange år forestået den daglige administration af en omfattende ejendomsportefølje og ved hvordan en lager- og logistikejendom fungerer helt ned i detaljen. 

Administrationskonceptet

Hos Arup & Hvidt tilbyder vi kompetent og professionel administration af din lager- og logistikejendom. Vi lægger særlig vægt på kvalitet og tillid og forsøger løbende at udvikle vores administrationskoncept for at tilgodese behovene i ejendommen og være ajour med markedet.  

Vi har stor erfaring i og kan tilbyde at administrere hele din ejendomsportefølje af lager- og logistikejendomme, så du hele tiden er sikker på en solid løbende drift, leverancesikkerhed og effektive processer uden at du selv skal stå med bekymringerne og besværet. Advokaterne Arup & Hvidt varetager på vegne af en række store ejendomsinvestorer salg og udlejningsarbejde. Opgaven løses på www.aruphvidt-ejendomme.dk, hvor købere og lejere nemt kan orientere sig og ansøge ledige lejemål.

Til ejendommen tilknyttes et fast team bestående af en ejendomsadministrator, en bogholder, en inspektør og en advokat. Såfremt behovet opstår, er der også mulighed for at rådføre sig med og få tilknyttet en ejendomsvaluar. Der kan løbende søges om råd og vejledning hos hele teamet, der er tilknyttet ejendommen.  

Vores jurister arbejder alle dagligt med fast ejendom, hvilket sikrer den bedste rådgivning og opbakning i alle sager. Vi er konkurrencedygtige på prisen og vores klientkonti er alle forsikringsdækkede.

Administrationsaftalen

Enhver ejendom har sin egen historie og individuelle behov, der skal dækkes. Hos Arup & Hvidt tager vi udgangspunkt heri og skræddersyer en administrationsaftale, der tilgodeser netop dette behov.

Advokaterne Arup & Hvidt er medlem af Ejendomsforeningen Danmark og vores administrationsaftaler tager afsæt i Ejendomsforeningen Danmarks ”Standardadministrationsaftale for Udlejningsejendomme Bolig/Erhverv”. Det sikrer gennemsigtighed og gør parterne opmærksom på de forhold, der typisk bør være taget stilling til i en administrationsaftale. Aftalegrundlaget er bygget op som en grundpakke med nogle tillægsydelser, der kan vælges fra og til efter behov.

Klik her for at downloade den seneste version af Ejendomsforeningen Danmarks Standardadministrationsaftale for Udlejningsejendomme Bolig/Erhverv.   

Som investor af lager- og logistikejendomme er du i hænderne på Arup & hvidt garanteret højt kvalitetsarbejde, hvor vi administrerer og sørger for drift men ikke mindst optimering af din lager- og logistikejendom, som løbende sikrer højt afkast på din investering. 

Property Asset Management

Indenfor Property Asset Management tilbyder vi proaktivt at forvalte, udvikle og optimere driften af din ejendom, finansiering og afkast, herunder i form af forslag til projektudvikling, for herved strategisk at øge ejendommens værdier. Vi varetager investeringsejendommens kort- og langsigtede udviklingsstrategi, herunder optimering af arealudnyttelse, finansiering, tilskudsmuligheder samt skat og moms. Endvidere varetages kontakt til tekniske rådgivere samt forhandling med myndigheder for lokalplanændring eller opnåelse af dispensationer.

Advokatbaseret administration

Der er jura i næsten alle aspekter af ejendomsadministration og derfor indgår en af kontorets advokater i det team, der skal sikre ejendommen de mest optimale rammer for en god ejendomsadministration.  

Tilbud på administration

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre om hvordan vi kan hjælpe din ejendom. 

Du kan også klikke her og indsende blanketten, også vender vi hurtigst muligt tilbage med et uforpligtende tilbud på administration af din lager- og logistikejendom.   

For mere info om vores kompetencer indenfor fast ejendom, strategi og økonomi, klik her: Fast Ejendom – for Professionelle og Virksomheder.